Deltagere: Eigil Jensen, Jan Clausen, Kaj Allan Jørgensen, Christen Albert Christensen, Knud Nielsen, Søren Langkjær, Kim Bang Jensen, Kirsten Johansen, Karin Thumilaire, Hanne La Boube, Steen Andersen, Thomas Albertsen, Erik Teglbjærg, Palle Kefer, Susanne C. Frederiksen, Kurt Nørmark.
Afbud fra: Lars Ole Gjesing og Nils Ørum Nielsen.
1.Godkendelse af dagsorden.
Godkendt.
2.Godkendelse af referat 7. september 2017.
Godkendt.
3.Præsentation af De ærøske Jagtforeninger v/ Søren Langkjær.
Søren Langkjær præsenterede De ærøske Jagtforeninger.
Der er 3 jagtforeninger på Ærø. Marstal Jagtforening, Rise Sogns Jagtforening og Vestærø Jagtforening. Der er et godt samarbejde og sammenhold i foreningerne, og også foreningerne imellem.
Foreningerne er en del af Danmarks Jægerforbund, som blev dannet i 1992, og har 80-90.000 medlemmer. Søren fortalte lidt om hvordan det var før sammenlægningen og hvordan det var blevet nu.
Han anbefalede bogen ”Strandjagt”, som kan købes på museet.
4.Præsentation af Ærø Markvildtlav v/ Thomas Albertsen.
Thomas Albertsen takkede for optagelse i rådet. Ærø Markvildtlav har mange fællesinteresser med resten af rådets medlemmer, og vil gerne bidrage med sparring og inputs.
Formålet for Ærø Markvildtlav er at tage sig af markvildtet og prøve at forbedre dets levevilkår. Lavet havde sin start i 2012 i Søby/Skovbyområdet. Året efter blev Ærø Markvildtlav dannet, som nu har ca. 100 medlemmer.
Lavet har siden start etableret en lang række vildtvenlige tiltag.
Foreningen har arbejdet med projekt ”agerhønen”, hvor de sætter agerhøns ud. Det har været et godt projekt, og der er kommet så god en bestand, at udsætningen af agerhøns nu ophører. De har fået støtte til projektet igennem Jægernes naturfond, Rise Sparekasse og FJD. Qua støtten fra Jægernes naturfond har de forpligtet sig til at tælle agerhøns og harer op, hvilket de er i gang med.
Ærø Markvildtlav efterlyser steder, hvor de kan lave nogle vildttiltag. Det behøver ikke være store arealer. Små hjørner, der ligger brak o.l. kan også bruges.
5.Siden sidst v/ Knud Nielsen.
Ærø Biavlerforening er også blevet optaget i det grønne råd. Erik Teglbjærg giver en præsentation af foreningen på næste møde.
Vejrabatter blev i sommer slået tidligere end normalt. Normalt bliver de slået sidst i maj og september. Knud Nielsen kontaktede Park og Vej for at høre hvorfor, og fik at vide, at det var pga. manglende oversigtforhold og dermed af hensyn til vejsikkerheden. Det grønne råd havde ikke bemærkninger hertil.
Knud Nielsen har hørt om en grundvandssænkning ved Flyvepladsen – og spurgte om det har nogen betydning for naturlivet i Noret?
Palle Kefer oplyste, at der ikke er tale om grundvandsænkning. Da der har været nogle problemer med oversvømmelse på Flyvepladsen, har man derfor pumpet ned til en vandstand på -2,95 og haft øget fokus på pumperenden. Rambøll har udarbejdet udkast til en rapport om, hvad der kan laves af tiltag for at holde flyvepladsen mere tør, og det grønne råd vil blive informeret om rapportens konklusioner på næste møde.
Knud Nielsen gjorde opmærksom på, at der i området er engenian. Palle Kefer oplyste at Rambøll var opmærksom på dyre- og plantelivet i området.
Området er hidtil blevet slået af et le-laug. Knud Nielsen udtrykte bekymring om le-lauget kan vedblive med at bestå, og hvad der så skal ske hvis deres arbejde ophører. Hvis kommunen skal ind og slå arealet, anmoder han kommunen om ikke at køre med tunge køretøjer på området.
Japansk pileurt og kæmpepileurt – er en uønsket vækst – hvordan sikres det den ikke spreder sig?
Det grønne Råd var enig om, at det er bedst at brænde det af. Kirsten Johansen anmodede om, at man ikke smed opgravede planter på genbrugsstationen sammen med haveaffaldet, da planterne så kan sprede sig via kompostjord. Hvis man vil bortskaffe rødderne på genbrugsstationen, skal det ske som småt brændbart affald.
6. Orientering om situationen vedr. desphenyl-chloridazon v/ Kirsten Johansen, sagen er rejst af Økonetværket.
Kirsten Johansen orienterede om problematikken. Slides vedhæftes referatet.
Eigil Jensen orientererede på om, hvad vandværkerne havde foretaget sig frem til nu, og hvordan man arbejder med problematikken i Ærø Vandråd.
Spørgsmål rejst af Økonetværket:
Kan man gøre noget for at rense vandet selv eller kan man koge pesticider ud af vandet? Nej, den enkelte forbruger kan hverken rense sig ud af problemet eller koge sig ud af problemet.
Kan man se prøveresultater for alle boringer? Ja, de ligger på vandværkernes hjemmeside,
Hvad afventer man for at kunne rense vandet? Man afventer en ny teknologi, der kan løse problemet eller ny lovgivning.
7.Vandforsyningsplan og BNBO områder v/ Kirsten Johansen.
Kirsten Johansen orienterede om den nye vandforsyningsplan som gælder for hele Ærø Kommune for år 2017-29. Slides vedhæftes referat.
Hele planen ligger på kommunens hjemmeside – https://www.aeroekommune.dk/borger/vand--spildevand- og-badevand/drikkevand/vandforsyningsplan-1
Kirsten Johansen orienterede også om de Boringsnære beskyttelsesområder. Slides vedhæftes referat. De boringsnære beskyttelsesområder blev drøftet på baggrund af oplægget. Det grønne Råd udtrykker bekymring omkring vandbeskyttelsen.
8.Registrering af markdiger på Ærø v/ Palle Kefer.
Kommunalbestyrelsen besluttede 14. september 2017 at afsætte midler til ansættelse af en person til registrering af digerne i 2018 og søge Staten om medfinansiering. Der ydes tilskud på op til 50 % fra staten. Registreringen skal foretages ved fysisk gennemgang af digerne, på baggrund af de eksisterende kort. Alle nye registreringer skal foretages digitalt.
Naturfredningsforeningen ser positivt på projektet, da digerne er vigtige for dyre- og planteliv.
Processen er endnu ikke planlagt, men det påtænkes at annoncere de perioder de forskellige strækninger tages i besigtigelse.
9.Naturpark Bregninge v/ Kirsten Johansen.
Naturfredningsforeningen har spurgt ind til status på Naturpark Bregninge. Det grønne Råd anmoder Kirsten Johansen om at afklare status.
10.Cykelstiprojekt v/ Palle Kefer.
Cykelstiplanen er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 11. oktober 2017. Planen kan ses på hjemmesiden på dette link https://www.aeroekommune.dk/borger/lokalplaner-og-planlaegning/plan-for-cykelstier .
Kommunalbestyrelsen har besluttet at starte med planens etape 7, og der er søgt penge hos Vejdirektoratet til medfinansiering på 40 %. Der afventes i øjeblikket tilbagemelding på tilsagn fra Vejdirektoratet. Får man tilsagn, går arbejdet i gang.
11.Sommerhusområder v/ Kirsten Johansen.
Kirsten Johansen orienterede om baggrunden og arbejdet med udlægning af areal til sommerhusområder. Slides vedhæftes referatet. Ærø Kommune ansøger om udlægning af 2 områder i Søby, jf. kort vedlagt.
12.Lovforslag statens salg af Campingpladser v/ Kirsten Johansen.
Marstal Camping ligger på jord tilhørende Naturstyrelsen, Ærø Kommune lejer jorden. Nu er der lavet en ny bekendtgørelse, der gør det muligt for Naturstyrelsen at sælge jorden. Ærø Kommune er interesseret.
13.Selvtægts slåning af rabatter v/ Jan Clausen.
Mange lodsejere er begyndt at slå rabatten omkring deres ejendom selv, og sommetider kan der være tale om, at de slår et godt stykke op og ned af vejen, udenfor eget areal. Det bevirker, at de planter, der gror i rabatten, ikke kommer til blomstring og dermed er der mindre fødegrundlag til bier og andre insekter.
Naturfredningsforeningen/Biavlerforeningen kan tage opgaven op i forhold til at oplyse lodsejerne om dette.
14.Håndtering af engbrandbæger v/ Jan Clausen.
Jan Clausen har haft en henvendelse om bekæmpelse af engbrandbæger. Engbrandbæger kan forgifte heste og får, hvis de æder planten. Dyrene vil normalt gå uden om den i naturen, men hvis den bliver slået i hø eller wrap, kan dette medføre forgiftning af dyrene. Der skal dog store mængder til før det er livstruende. Jan Clausen har talt med andre af grønt råds medlemmer omkring evt. tiltag imod engbrandbæger, men rådet er enige om at der pt. ikke laves nogen tiltag.
15.Næste møde.
Næste møde bliver tirsdag den 6. marts 2018.
Ærø Biavlerforening giver en præsentation af deres forening.
16.Eventuelt.
Orientering om oprensning af gadekær. Kommunalbestyrelsen har sat nogle penge af til oprensning af branddamme og gadekær. Knud Nielsen er i gang med at registrere gadekærene og deres stand. Han fotograferer og registrerer gadekærene og noterer, hvad der kan gøres for at gøre dem mere indbydende. Han var ude i forsommeren og kigge på dem og tager en tur her i november igen.
Ref. ADA - Mødet slut 17.30
Desphenyl-chloridazon
Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel, der blev udfaset i Danmark i 1996. Inden da blev det brugt til blandt andet dyrkning af roer.
Miljøstyrelsen
- Miljøstyrelsen indkaldte i august drikkevandspanelet til et møde. Panelet er oprettet med henblik på at drøfte konkrete fund. Her sidder Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Vandværker, KL, Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen.
- Det er nu besluttet, at alle vandværker skal undersøge for desphenyl-chloridazon.
- Er det farligt at drikke vand, der indeholder rester af desphenyl-chloridazon?
- De aktuelle overskridelser af grænseværdierne udgør ikke en sundhedsrisiko for borgerne.
- Men hvis grænseværdierne er overskredet - er det så ikke en sundhedsrisiko ved at drikke vandet?
- Grænseværdierne er sat meget lavt, fordi vi i Danmark helst slet ikke vil have pesticidrester i drikkevandet. Så der er i forvejen en stor sikkerhedsmargen, der betyder, at der ikke er risiko ved drikkevandet i de koncentrationer, vi ser her.
Flere spørgsmål og svar om pesticider i drikkevand:
- Hvad skal man gøre, hvis ens vandværk er lukket på grund af fund af pesticider i drikkevandet?
- Man skal lytte til de informationer og råd, vandværket og den lokale kommune giver til borgerne - og følge dem.
- Hvem har ansvaret for, at drikkevandet i hanerne er sundt og rent?
- Ansvaret for at sikre kvaliteten af drikkevandet ligger hos vandværkerne og vandforsyningsselskaberne. Kommunerne fører tilsyn med vandværkerne.
FAKTA: Grænseværdi og sundhedsrisiko
Vandværkerne pålægges nu at teste drikkevandet for desphenyl-chloridazon, efter at stoffet er fundet flere steder over grænseværdien.
Fundene udgør dog ikke en sundhedsrisiko. I Danmark er grænseværdien for pesticidrester i drikkevand nemlig politisk fastsat meget lavt til 0,1 mikrogram/liter, fordi vi helst ikke vil have pesticider i drikkevandet overhovedet.
I andre EU-lande ligger grænseværdierne væsentlig højere. De aktuelle fund ville derfor ikke være problematiske, hvis de var blevet gjort i andre EU-lande.
Den sundhedsmæssigt acceptable daglige indtagelse af stoffet for drikkevand er 300 mikrogram/liter for voksne og 50 mikrogram/liter for små børn. Det vil sige, at grænseværdien er sat henholdsvis 3000 og 500 gange lavere, end hvis værdierne udelukkende skulle være sat ud fra sundhedshensyn.
(Miljøstyrelsen hjemmeside)
Situationen på Ærø
- Der er gjort fund af desphenyl-chloridazon på alle vandværker. Ikke store fund, men over grænseværdien
- Marstal vandforsyning ser ud til at klare forureningen med det eksisterende kulfilter.
- De øvrige værker skal tage boringer ud af drift, ændre pumpningen på andre boringer og blande vandet for at komme under grænseværdien.
Kan de så det?
- Indtil videre er det lykkes for Søby og Ærøskøbing (-og Bregninge).
- Rise arbejder stadig på at få det til at lykkes.
Hvad betyder det for vandforsyningen af Ærø
- Vi har arbejdet i over 10 år på at oprette et nødforsyningsnet, så vandværkerne kan nødforsyne hinanden, hvis et enkelt værk har behov for det
- Det lykkedes at dække hele øen i 2016 - Det kan vi ikke mere.
- Forbruget af vand kan dækkes i vinterhalvåret, men hvad gør vi til sommer?
Der står vi nu
- Bliver grænseværdierne hævet?
- Skal vi påbyde alle vandværker en renseløsning - og findes den overhovedet?
Vandforsyningsplan 2017 til 2029
1.1 Hvad er en vandforsyningsplan En vandforsyningsplan er overordnet set kommunens plan for, hvordan borgerne i kommunen skal forsynes med vand fremover.
Lovgrund laget for udarbejdelsen af en vandforsyningsplan er Vandforsyningslovens§ 142. Den siger, at kommunalbestyrelses skal udarbejde planer for, hvordan vandforsyningen i kommunen skal tilrettelægges herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på fremadrette, og hvilke forsyningsområder det enkelte anlæg skal levere drikkevand til.
Anvendelse af vandressourcerne på Ærø
Vandindvinding til befolkningens almindelige vandforsyning går forud for indvinding til andre formål.
Indvinding af grundvand til vandingsformål prioriteres således:
- Vanding i væksthuse, opvarmet med vedvarende energi samt vanding af frugt- og bærplant ager.
- Vanding af gartneriafgrøder på friland .
- Vanding i væksthuse opvarmet med energi der ikke kom mer fra vedvarende energikilder.
Nye indvindinger af overfladevand til vandingsf ormål tillades som udgangspunkt ikke og det samme gælder tilladelser til vanding af almindelige landbrugsafgrøder samt vanding i skovbrug på Ærø.
Vandforsyningsplanen i øvrigt
- Beskrivelse af vandværkerne og forsyningsområderne
- Kortmateriale over fysisk placering af værk og boringer
- Forventninger til vandforbruget fremover
- Regulativer og takster
- Overordnet beredskabsplan
- Hele planen ligger på www.aeroekommune.dk
Boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Udlægning af BNBO'er på Ærø
- Har været genstand for flere beregninger
- Kommunalbestyrelsen har valgt at følge Ærø Vandrådsindstilling om udlægning af . områderne
- Staten overtager opgaven pr. 1. januar, og en ny bekendtgørelse ventes at træde i kraft samtidig hermed
- Have vaskepladser, hvor der håndteres og/eller vaskes sprøjteudstyr mv
- Kommunerne må ikke planlægge for - eller give t illadelse til - erhvervsvirksomhed mv., som kan medføre en forurening af grundvandet
- Beskyttelsen af BNBO'erne skal indarbejdes i indsatsplanen
for grundvandsbeskyttelsen. Det arbejde igangsættes i 2018.
Ansøgning om udlægning af sommerhusområder
Ny planlov pr. 1. juli 2017
- Mulighed for at søge om udlægning af nye sommerhusområder
- 6000 sommerhus på landsbasis mod, at 5000 uudnyttede sommerhusgrunde går tilbage til staten
- Ansøgningsfrist 159 oktober 2017
- Ansøgning på en lang række betingelser
- Beliggenhed udenfor strandbyggelinjen
- Bynært, men i landzone
- Ingen naturbeskyttelsesinteresser, fredninger eller lign. i øvrigt
- Udpegningen skal fremgå af en Kommuneplanstrategi
- De først valgte områder til kommuneplanstrategien var lig 3 områder, som tidligere har været i spil
- Et område ved Bregninge, ved Vindeballe og ved Jørbæk.
- Efter høringen blev kommuneplanstrategien vedtaget med et område - Jørbæk
- Møde med lodsejere ved Jørbæk
- Forslag om et andet område mellem Søndervejen og Vitsø
- Ny proces og tillæg til planstrategi
- Kommunalbestyrelsen vedtog at sende ansøgning på begge områder. Ca. 90 sommerhusgrunde i alt.
- Ansøgningen på begge områder blev sendt
- Vi ved ikke hvor mange grunde staten er blevet ansøgt om
- Vi ved ikke, hvor mange der er medgået i puljen af tilbageførte grunde
- Vi forventer ikke at høre noget før en gang i løbet af 2018
- Hvis vi får tildelt nogle grunde, så skal hele den kommunale planlægningsproces i gang.
- Kommuneplan, lokalplan og evt. spildevandsplan
Udstykning og salg af sommerhusgrunde
- Private arealer
- Private investeringer, herunder i byggemodning
- Ingen garanti for, at der opføres sommerhuse
- Umiddelbart er kommunen ikke involveret i andet end planlægningsprocessen