Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Byg og bolig Kolonihaver

Kolonihaver

Ærø Kommune har 14 kolonihaver beliggende i Pilebækken i Ærøskøbing. Kommunen lejer kolonihaverne ud til borgere.

Fakta om kolonihaverne:

  • Kolonihavernes størrelse varierer fra 330 til 395 m2.
  • Lejen er fastsat til kr. 2,12 i 2021 pr. m2 og opkræves en gang årligt.
  • Vandforbrug afregnes bagud og fordeles efter havernes størrelse.

Der gøres opmærksom på at fremleje af kolonihaverne ikke er tilladt.

Venteliste

Der er venteliste til kolonihaverne. Du skal være opmærksom på, at ventelisten er offentligt tilgængelig. Det vil sige, er du optaget på ventelisten, vil dine initialer fremgå af ventelisten på kommunens hjemmeside.

Når der er en ledig kolonihave, vil den blive tilbudt personer, der er optaget på ventelisten og i prioriteret rækkefølge i forhold til datoen, de blev optaget på ventelisten.

Hvis du er optaget på ventelisten og takker, nej tak til et tilbud om at leje en kolonihave, kan du fortsat stå på ventelisten, hvis du ønsker. Tidspunktet du takker nej, vil så blive din nye optagelsesdato på ventelisten.

Hvis du gerne vil skrives op på ventelisten, så skriv en mail til Park og vej

 

Nummer på venteliste Optagelsesdato Initialer
1 27-09-2017 BST
2 18-06-2018 KST
3 21-01-2019 JG
4 14-03-2019 MB
5 21-03-2019 BGW
6 02-04-2019 ELO
7 05-04-2019 KPE
8 26-06-2019 SKI
9 11-05-2020 ADY
10 21-09-2020 LFC
11 26-10-2020 MM
12 16-02-2021 MPS
13 06-05-2021 HKS
14 08-07-2021 MH
15 13-01-2022 KH
16 10-02-2022 TJ
17 14-03-2022 SUB
18 30-03-2022 AR
19 09-04-2022 HA
20 05-05-2022 JI
21 14-06-2022 WG
22 30-11-2023 AFH

Opdateret 30-11-2023. 

Du skal være opmærksom på, at ventelisten er offentligt tilgængelig. Det vil sige, er du optaget på ventelisten, vil dine initialer fremgå på ventelisten her på kommunens hjemmeside.

Når der er en ledig kolonihave, vil den blive tilbudt personer, der er optaget på ventelisten og i prioriteret rækkefølge i forhold til datoen, de blev optaget på ventelisten.

Er du optaget på ventelisten og takker, nej tak til et tilbud, men fortsat ønsker at blive stående på ventelisten, vil tidspunktet du takker nej tak, blive din nye optagelsesdato på ventelisten.

Hvis du gerne vil skrives op på ventelisten, så skriv en mail til Park og vej

 

Vand

Vandafgiften til Ærøskøbing Vandværk fordeles på de udlejede kolonihaver i forhold til de respektive arealer.

Afgiften opkræves en gang årligt i forbindelse med betaling af lejeafgiften. Regulering i forbindelse med måleraflæsning vil blive medregnet i vandafgiften for det efterfølgende år.

Dyrehold

Det er tilladt at medbringe kæledyr som du normalt har i din bolig, kæledyrene må dog kun opholde sig i kolonihaverne når du selv er tilstede og må ikke være til gene for naboerne. Dyrehold som fx høns er ikke tilladt.

Hvis du ser en rotte har du pligt til at anmelde det.

Anmeldelse kan ske på Ærø Kommunes hjemmeside via linket her

Bål

Afbrænding af haveaffald er ikke tilladt i kolonihaverne. Der må gerne brændes rent, tørt træ i et lille bål fad eller bålplads. Bålpladsen skal placeres i forsvarlig afstand til bygninger og nabohaver. Røg og lugt fra afbrænding må ikke være til væsentlig gene for omgivelserne.

Pesticider og andre kemikalier

For at undgå forurening af vores fælles grundvand er alle former for sprøjtegift i kolonihaverne forbudt, vælg i stedet en anden måde at bekæmpe ukrudt.

Overnatning

Det er ikke tilladt at slå telt, campingvogn eller lignede op til brug til overnatning i Kolonihaverne.

Fremleje og overdragelse

Fremleje af kolonihaven er ikke tilladt. Overdragelse af kolonihave skal forinden overdragelsen forelægges Kommunen til godkendelse, og overdragelsen er ikke gyldig med mindre skriftlig tilladelse fra Kommunen foreligger. Overdragelse kan kun ske til slægtninge i ret op- og nedadstigende linje jf. Kolonihavelovens gældende regler om overdragelsen.

Vedligehold af haver og fælles områder 

Det påhviler enhver lejer at dyrke sin lod som kolonihave og til enhver tid at holde den i sømmelig orden, fri for ukrudt og andre skadelige plantevækster, der kan være til gene for andre kolonihaver i haveforeningen.

Lejeren overtager Kommunens forpligtelser med hensyn til hegn til naboarealer.

Kommunen vil forestå vedligeholdelse af stamvejen i kolonihaveområdet, samt foretage ukrudtsbekæmpelse på haver, der ikke er udlejede.

Vedligeholdelse af øvrige arealer, herunder stier, påhviler lejerne, og alle udgifter forbundet hermed er kommunen uvedkommende.

Ærø Kommune kan beslutte at udføre renholdelsesopgaven for lejers regning, efter behørigt varsel herom, såfremt kolonihaven ikke fremstår i sømmelig stand.

Kommunen afgør tvivlsspørgsmål i tilfælde af uenighed mellem lejerne om vedligeholdelse.

Bebyggelse

Det er tilladt at opføre et lyst- eller havehus i kolonihaven. I overensstemmelse med lokalplan 9-9 B. Bevaring af bygninger og bymiljø i den gamle del af Ærøskøbing by gælder herom følgende bestemmelser:

  • Bebyggelsesprocenten for den enkelte kolonihave må ikke overstige 10%.
  • Dog må det samlede bygningsareal ikke overstige 25 m2 pr. kolonihave.
  • Der må ikke opføres byggeri på delområdets P-plads.
  • Bebyggelsen må kun opføres i 1 etage. Bygningshøjden må ikke overstige 3 m.
  • Bebyggelsen skal placeres mindst 2,5 meter fra skel eller lodgrænse.

Endvidere skal:

  • Byggearbejder udføres af gode og til formålet holdbare og velegnede materialer og på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, således at der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.
  • Bygningskonstruktioner dimensioneres således, at de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger.
  • Fundering skal ske til frostfri dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, der sikrer mod skader som følge af bevægelser i jordbunden.
  • I bebyggelsen må der ikke være ildsted, vandindlæg og afløb.
  • Bebyggelsen må ikke benyttes til overnatning.
  • Bebyggelsens udformning forinden opførelsen godkendes af Kommunen

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag  09:00 - 12:00

 

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

 

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00