Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Børn og unge Standarder for sagsbehandling

Standarder for sagsbehandling

Ærø Kommune har udarbejdet standarder for sagsbehandling vedrørende børn og unge.

Standarder:

 

Standard for sagsbehandling vedrørende opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag

Politisk målsætning

Ærø kommune ønsker, at afdelingsleder kvartalvis gennemgår løbende sager med henblik på optimal ressourceudnyttelse.

Den indsats, der iværksættes, skal bidrage til en positiv udvikling for barnet eller den unge og familien og gerne medføre, at indsatsen gradvist kan nedsættes eller helt ophøre.

Initiativer til realisering af den politiske målsætning

Sagsbehandleren foretager opfølgning 3 måneder efter iværksættelse af en foranstaltning, derefter foretages opfølgning minimum hver 6. måned.

Afdelingsleder foretager kvartalvis sagsopfølgning.

Standard for sagsbehandling vedrørende systematisk inddragelse af familie og netværk

Politisk målsætning

Ærø kommune ønsker, at tilrettelæggelsen af indsatsen for det enkelte barn altid tager udgangspunkt i barnets individuelle baggrund, ressourcer og behov samt at der altid tages udgangspunkt i de ressourcer, der eksisterer i familien.

Metoder og indsatser til opfyldelse af den politiske målsætning

Målsætningen kan uddybes ved den principielle holdning, at skal der afholdes møder eller træffes beslutninger i forhold til barnet eller den unge inddrages forældremyndighedsindehaveren altid i sagsbehandlingen.

Endvidere skal det være en del af sagsbehandlingen, at familien og netværk systematisk inddrages i den udstrækning, det er til gavn for barnet eller den unge.

Inddragelsen vil til enhver tid afhænge af forældremyndighedsindehaverens og barnets eller den unges samtykke.

Standard for sagsbehandling vedrørende inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge

Politisk målsætning

Ærø kommune ønsker, at forældrene inddrages og ansvarliggøres i løsninger af barnets og familiens problemer samt samarbejde om at fastholde forældrenes ansvar for at sikre gode vilkår for deres børns liv og opvækst.

Metoder og indsatser til opfyldelse af den politiske målsætning

  • Tværfaglig indsats omkring det enkelte barn i samarbejde med forældrene
  • Børnesamtalen
  • Samtale med forældrene

Tværfaglig indsats omkring det enkelte barn

Arbejdet med børn eller unge og familier skal bygge på, at man lokalt sikrer en rummelig indsats med udgangspunkt i en tværfaglig indsats.

For at understøtte og fremme forældreansvaret er det vigtigt, at forældrene er medbestemmende for, hvilke professionelle og private nære voksne, der inddrages i løsningen af barnets og familiens problemer.

Børnesagsbehandleren er ansvarlig for processen og produktet.

Børnesamtalen

Retskravet på medinddragelse tilgodeses gennem en børnesamtale, som finder sted under og efter afsluttet § 50 undersøgelsen.

Samtale med forældrene

Ved samtalen med forældrene konkretiseres det, at de har ansvaret for deres børns liv og opvækst.

Det offentlige understøtter, der hvor forældrene ikke har ressourcerne til at tage ansvaret.

Forældremyndighedsindehaveren skal inddrages på en hensigtsmæssig måde og skal inddrages i alle sager.

Forældremyndighedsindehaveren skal have stor indflydelse på, hvem der i øvrigt indgår i samarbejdet omkring barnet.

Det skal fremgå af sagen, at forældremyndighedsindehaveren er medinddraget.

Konsekvens for sagsbehandling

I h.t. § 50 i serviceloven skal der foretages en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Hvis der ikke gives samtykke kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at indhente de nødvendige eksisterende oplysninger jfr. § 11 c stk. 1, nr. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Undersøgelsen i h.t. § 50 foretages med udgangspunkt i kommunens standardformular.

Handleplan

Inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens §§§ 52, 58 eller 76 skal der udarbejdes en handleplan i henhold til servicelovens § 140.

Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældrene.

Sammen med forældrene udfærdiges en handleplan for hvilken støtte forældrene tilbydes i forhold til egne forhold i hjemmet.

Der skal ydes støtte til forældrene til at formulere, hvilken støtte forældrene selv oplever at have brug for i forbindelse med anbringelsen.

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Politisk målsætning

 Ærø kommune ønsker, at arbejdet med børn eller unge og familier skal bygge på, at man lokalt sikrer en rummelig indsats. Indsatsen skal ske så tidligt som muligt og med udgangspunkt i en tværfaglig indsats.

Metoder og indsatser til opfyldelse af den politiske målsætning 

  • Tværfaglig gruppe
  • SSP samarbejde
  • Samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre
  • Åben anonym rådgivning/Rådgivningshuset i Svendborg
  • Mødregrupper

Tværfaglig gruppe

Arbejdet i den tværfaglige gruppe skal være med til at styrke det tværfaglige samarbejde og sikre den tidlige at den tidlige indsats ydes sammenhængende og helhedsorienteret.

Alle medarbejdere skal have fokus på tidlige identifikation af bekymrende symptomer og problemer hos børn, unge samt familier og har handlepligt i forhold hertil.

Tidlig indsats opnås blandt andet ved at udvikle fagpersonernes aktive deltagelse i den tværfaglige gruppe. Arbejdsområdet for den tværfaglige gruppe er drøftelse af generelle temaer samt drøftelse af konkrete sager.

Børn/unge-sagsbehandlerne tager kontakt til familien i alle underretningssager.

SSP samarbejde

SSP-udvalget har til formål at synliggøre SSP arbejdet i kommunen, sikre optimal ressourceudnyttelse, bedre kvalitet i det forebyggende arbejde, sikre en god erfaringsudveksling, øge opmærksomheden på unges færden på Ærø og sikre såvel en forebyggende gruppe- som individorienteret indsats.

Åben anonym rådgivning, Rådgivningshuset i Svendborg

Familier med børn fra 0 til 18 år.

Formålet med rådgivningen er, at folk bliver i stand til at løse deres problemer, så det offentlige hjælpesystem ikke skal træde i kraft.

Evaluering sker ad hoc på baggrund af mængder og problemstillinger.

Mødregrupper

Tilbud til mødre med børn på samme alder, der mødes med faste mellemrum.

Tilbuddet kører i sundhedsplejens regi.

Læs også

Medarbejdernes handlepligt ved underretning

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag  09:00 - 12:00

 

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

 

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00