Standard for sagsbehandling vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser til unge, der er fyldt 15 år.


Politisk målsætning

Ærø kommune ønsker, at der tilbydes en særlig indsats, der understøtter, at børn/unge fastholdes i normsystemet (skole, pasning og fritid)


Initiativer og indsatser til opfyldelse af den politiske målsætning

Arbejdet med børn/unge skal bygge på, at man lokalt sikrer en rummelig indsats. Indsatsen skal ske så tidligt som muligt og med udgangspunkt i en tværfaglig indsats.

I sager med unge over 15 år skal der i undersøgelsen lægges særlig vægt på de unges fritidsforhold, netværk og skole/beskæftigelsesforhold.

Der skal i vanskelige og relevante sager specielt overvejes mulighederne for etablering af en fælles tværfaglig indsats i samarbejde med SSP-gruppe, ungerådgiveren, UU-vejleder, ungdomsklub og misbrugskonsulent, når dette måtte være relevant.

I arbejdet med den unge er der en forventning om et gensidigt samarbejde, hvor den unge er motiveret og indstillet herpå. Er det ikke muligt at fastholde denne indstilling evt. på trods af ovenstående tværfaglige indsats, vurderes det, hvorvidt evt. foranstaltninger bør etableres eller fortsat opretholdes.

Standard for sagsbehandling vedrørende opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag

Politisk målsætning

Ærø kommune ønsker, at afdelingsleder kvartalvis gennemgår løbende sager med henblik på optimal ressourceudnyttelse.

Den indsats, der iværksættes, skal bidrage til en positiv udvikling for barnet/den unge og familien og gerne medføre, at indsatsen gradvist kan nedsættes eller helt ophøre.

Initiativer til realisering af den politiske målsætning

Sagsbehandleren foretager opfølgning 3 mdr. efter iværksættelse af en foranstaltning, derefter foretages opfølgning minimum hver 6. måned.

Afdelingsleder foretager kvartalvis sagsopfølgning.

Standard for sagsbehandling vedrørende systematisk inddragelse af familie og netværk

Politisk målsætning

Ærø kommune ønsker, at tilrettelæggelsen af indsatsen for det enkelte barn altid tager udgangspunkt i barnets individuelle baggrund, ressourcer og behov samt at der altid tages udgangspunkt i de ressourcer, der eksisterer i familien.

Metoder og indsatser til opfyldelse af den politiske målsætning

Målsætningen kan uddybes ved den principielle holdning, at skal der afholdes møder eller træffes beslutninger i forhold til barnet/den unge inddrages forældremyndighedsindehaveren altid i sagsbehandlingen.

Endvidere skal det være en del af sagsbehandlingen, at familien og netværk systematisk inddrages i den udstrækning, det er til gavn for barnet/den unge.

Inddragelsen vil til enhver tid afhænge af forældremyndighedsindehaverens og barnets/den unges samtykke.

Standard for sagsbehandling vedrørende inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge

Politisk målsætning

Ærø kommune ønsker, at forældrene inddrages og ansvarliggøres i løsninger af barnets og familiens problemer samt samarbejde om at fastholde forældrenes ansvar for at sikre gode vilkår for deres børns liv og opvækst.

Metoder og indsatser til opfyldelse af den politiske målsætning

·        Tværfaglig indsats omkring det enkelte barn i samarbejde med forældrene

·        Børnesamtalen

·        Samtale med forældrene

 

Tværfaglig indsats omkring det enkelte barn

Arbejdet med børn/unge og familier skal bygge på, at man lokalt sikrer en rummelig indsats med udgangspunkt i en tværfaglig indsats.

For at understøtte og fremme forældreansvaret er det vigtigt, at forældrene er medbestemmende for, hvilke professionelle og private nære voksne, der inddrages i løsningen af barnets/familiens problemer.

Børnesagsbehandleren er ansvarlig for processen og produktet.

Børnesamtalen
Retskravet på medinddragelse tilgodeses gennem en børnesamtale, som finder sted under og efter afsluttet § 50 undersøgelsen.

Samtale med forældrene
Ved samtalen med forældrene konkretiseres det, at de har ansvaret for deres børns liv og opvækst.

Det offentlige understøtter, der hvor forældrene ikke har ressourcerne til at tage ansvaret.

Forældremyndighedsindehaveren skal inddrages på en hensigtsmæssig måde og skal inddrages i alle sager.

Forældremyndighedsindehaveren skal have stor indflydelse på, hvem der i øvrigt indgår i samarbejdet omkring barnet.

Det skal fremgå af sagen, at forældremyndighedsindehaveren er medinddraget.

Konsekvens for sagsbehandling

I h.t. § 5o i serviceloven skal der foretages en undersøgelse af barnets/den unges forhold, hvis det må antages, at barnet/den unge trænger til særlig støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Hvis der ikke gives samtykke kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at indhente de nødvendige eksisterende oplysninger jfr. § 11 c stk. 1, nr. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Undersøgelsen i h.t. § 50 foretages med udgangspunkt i kommunens standardformular.

Handleplan
Inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens §§§ 52, 58 eller 76 skal der udarbejdes en handleplan i h.t. servicelovens § 140.

Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge og forældrene.

Sammen med forældrene udfærdiges en handleplan for hvilken støtte forældrene tilbydes i forhold til egne forhold i hjemmet.

Der skal ydes støtte til forældrene til at formulere, hvilken støtte forældrene selv oplever at have brug for i forbindelse med anbringelsen.

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats


Politisk målsætning

 Ærø kommune ønsker, at arbejdet med børn/unge og familier skal bygge på, at man lokalt sikrer en rummelig indsats. Indsatsen skal ske så tidligt som muligt og med udgangspunkt i en tværfaglig indsats.

Metoder og indsatser til opfyldelse af den politiske målsætning 

·        Tværfaglig gruppe

·        SSP samarbejde

·        Samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre

·        Åben anonym rådgivning/Rådgivningshuset i Svendborg

·        Mødregrupper

 

Tværfaglig gruppe

Arbejdet i den tværfaglige gruppe skal være med til at styrke det tværfaglige samarbejde og sikre den tidlige at den tidlige indsats ydes sammenhængende og helhedsorienteret.

Alle medarbejdere skal have fokus på tidlige identifikation af bekymrende symptomer og problemer hos børn, unge samt familier og har handlepligt i forhold hertil.

Tidlig indsats opnås bl.a. ved at udvikle fagpersonernes aktive deltagelse i den tværfaglige gruppe. Arbejdsområdet for den tværfaglige gruppe er drøftelse af generelle temaer samt drøftelse af konkrete sager.

Børn/unge-sagsbehandlerne tager kontakt til familien i alle underretningssager.

SSP samarbejde

SSP-udvalget har til formål at synliggøre SSP arbejdet i kommunen, sikre optimal ressourceudnyttelse, bedre kvalitet i det forebyggende arbejde, sikre en god erfaringsudveksling, øge opmærksomheden på unges færden på Ærø og sikre såvel en forebyggende gruppe- som individorienteret indsats.

 

Åben anonym rådgivning/Rådgivningshuset i Svendborg

Familier med børn fra 0 – 18 år.

Formålet med rådgivningen er, at folk bliver i stand til at løse deres problemer, så det offentlige hjælpesystem ikke skal træde i kraft.

Evaluering sker ad hoc på baggrund af mængder og problemstillinger.

Mødregrupper

Tilbud til mødre med børn på samme alder, der mødes med faste mellemrum.

Tilbuddet kører i sundhedsplejens regi.

Handle og beredskabsplan for børn og unge

Fyns Politi - Vejledning til fagpersoner

Ærø Kommune har udarbejdet standarder for sagsbehandling vedrørende børn og unge.