I kommunen er der flere offentlige og privat institutioner. Se en beskrivelse af institutionerne ved at klikke på en af institutionerne nedenfor. Ved de fleste af institutionerne kan ses en folder og/eller virksomhedsplan.

Der er mulighed for morgenpasning i børnehaverne.

I skolernes ferie er der, mod fuldtidsbetaling, mulighed for heldagspasning.

For familier med 3 børn eller flere i kommunal og privat pasning/institution er 3. barn og derover gratis. (billigste barn/børn)

Familier med billigste barn/børn i privat pasning/institution samt friskole (gælder ikke skolepenge kun SFO), vil ved forevisning af kvitterede regninger, få refusion kvartalsvis bagud.

Familier med billigste barn/børn i kommunal pasning vil automatisk blive modregnet i forældrebetalingen.
 

Udmeldelse af pasningsordning skal altid ske digitalt med 1 måneds varsel til den 1. eller 15. i måneden.
 

Central pladsanvisning Ærø kommune

Skriv dit barn op eller udmeld digitalt

Alle børn har ret til dagtilbud fra 26 uger

Du kan skrive dit barn på venteliste til dagpleje, vuggestue, børnehave m.m. Du skal tage stilling til behovsdatoen.

Du kan også udmelde barnet eller søge om friplads digitalt.

Der er pasningsgaranti. Det betyder, at alle børn har ret til et dagtilbud fra 26 uger og til skolestart. I det omfang, det er muligt, tager kommunen hensyn til et ønske om et bestemt dagtilbud. Tjek kommunens aktuelle regler for opskrivningstidspunkt og anciennitet.

Ønsker du plads i en privat pasningsordning, skal du henvende dig direkte til den. Kommunen har ikke indflydelse på tildelingen af pladser.

Du har også mulighed for kommunal pasning i en anden kommune.

Dagpleje

I en dagpleje passes børnene som regel i dagplejerens private hjem. Denne pasningsform bruges typisk til børn under tre år.

Dagplejeren må ikke passe mere end fem børn. Der kan dog godt være op til 10 børn i et dagplejehjem, hvis der er to eller flere personer til at passe børnene.

Dagplejerne kan være kommunale, det vil sige godkendt, ansat og aflønnet af kommunen, eller private dagplejere, der har indgået en aftale om driften med kommunen.

Du kan læse mere om oprettelse af privat dagpleje under 'Regler for dagtilbud'

Vuggestue

Vuggestuer er typisk for børn under tre år. Vuggestuer kan enten være drevet af kommunen, være selvejende institutioner, der har en aftale om driften med kommunen, eller være drevet som en privatinstitution uafhængigt af kommunen.

Børnehave

Børn kan typisk gå i børnehave fra de er knap tre år og frem til, at de skal starte i skole. Børnehaver kan enten være drevet af kommunen, være selvejende institutioner, der har en aftale om driften med kommunen, eller privatinstitutioner uafhængige af kommunen.

Du kan læse om oprettelse af selvejende og private institutioner under 'Regler for dagtilbud'.

Privat børnepasning

Privat børnepasning ligger uden for kommunens regi. De, der passer børnene, er hverken ansat eller lønnet af kommunen.

Kommunen skal dog godkende og føre tilsyn med den private pasningsordning. Der må ikke være mere end fem børn i en privat pasningsordning, medmindre der er flere personer til at passe børnene. Hvis du ønsker at benytte privat børnepasning, skal kommunen give et økonomisk tilskud. Du kan læse om oprettelse af privat børnepasningsordning på

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden fire uger. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Hvis du mener, at kommunen ikke overholder gældende lovgivning, kan du kontakte det kommunale tilsyn i Statsforvaltningen, hvor du bor.

Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det vil sige, at Statsforvaltningen kun vurderer, om lovgivningen er overholdt. Tilsynet tager ikke stilling til, om kommunens dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Tilsynet vurderer blandt andet ud fra dine oplysninger, om der skal rejses en tilsynssag. Hvis en klagemyndighed, kan tage stilling til den pågældende sag, går tilsynet ikke ind i sagen.

Fra den 1. januar 2016 træder der nye regler i kraft om økonomisk fripladstilskud til børn i dagtilbud, fritids- og klubtilbud mv. Hovedændringerne er forklaret her.

 

Tilskud reguleres automatisk

Fra 1. januar 2016 får kommunen automatisk besked fra SKAT, hvis indkomsten for dig eller din ægtefælle/samlever ændrer sig. Hvis ændringen af indkomsten har betydning for dit økonomiske fripladstilskud, reguleres din forældrebetaling automatisk.

 

Som noget nyt reguleres din forældrebetaling både, hvis din husstandsindkomst stiger eller falder med et vist beløb. Det afgørende er en ændring svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen. I 2016 svarer det til ca. 1.537 kr. om måneden eller ca. 18.439 kr. om året.

 

Reguleringen gælder kun for den enkelte måned. Du får et brev fra kommunen, hvis du skal betale mere. Der kan gå nogle måneder, før forældrebetalingen reguleres, da kommunen skal afvente oplysninger fra SKAT om, hvad din husstandsindkomst har været i den enkelte måned. F.eks. bliver januar måneds tilskud reguleret i [xx] måned og februar måneds tilskud i [yy] måned.

 

Varige ændringer i indkomsten

Hvis din husstandsindkomst ændrer sig varigt med et beløb, der svarer til ovenstående, kan du henvende dig til din kommune og få det økonomiske fripladstilskud omberegnet. På den måde vil du fremover få det korrekte fripladstilskud med det samme. Det kan du gøre digitalt eller ved at rette henvendelse til kommunen. Hvis du ikke foretager dig noget, vil de beløb, du får for meget eller for lidt, blive trukket fra eller lagt til de efterfølgende måneders forældrebetaling.

 

Årlig efterregulering

De nye regler indebærer også, at kommunen én gang om året efterregulerer dit økonomiske fripladstilskud. Det betyder, at vi ud fra oplysninger fra SKAT, årsopgørelsen eller øvrig relevant dokumentation om din økonomi, beregner, om dit økonomiske fripladstilskud året før var rigtigt. Når kommunen laver efterreguleringen medtages også mindre indkomstændringer, som ikke har ført til regulering i løbet af året.

 

Oplysningspligt

Du er stadig forpligtiget til at oplyse kommunen, hvis der sker ændringer i husstandssammensætningen, civilstatus eller andre forhold, som har betydning for dit økonomiske fripladstilskud. Med de nye regler er du dog ikke længere forpligtiget til at oplyse kommunen om indkomstændringer, da det fremover reguleres automatisk. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten er fra selvstændig virksomhed eller indkomst, som ikke er skattepligtig her i landet. Her er du stadig forpligtiget til at oplyse kommunen. Det er fortsat en god ide at give besked om væsentlige varige ændringer, så du fremover får det korrekte økonomiske fripladstilskud med det samme.

 

Løbende ændringer i indkomsten

Hvis indkomsten for dig eller din ægtefælle/samlever ændrer sig ofte, kan du opleve, at dit økonomiske fripladstilskud – og dermed forældrebetalingen - ændrer sig fra måned til måned.

 

Feriepenge medregnes fremover, når de optjenes, og ikke når de udbetales, hvilket kan få betydning for dit økonomiske fripladstilskud.

 

Hvis du er selvstændig eller modtager indkomst, som ikke er skattepligtig i Danmark, vil fripladstilskuddet ikke ændre sig automatisk.

 

Hvis du tre måneder i træk ikke modtager økonomisk fripladstilskud, fordi indkomsten er steget, skal du søge om økonomisk fripladstilskud på ny.

 

Læs mere

Vil du læse mere om de nye regler for økonomisk fripladstilskud henvises til:

 

(Bekendtgørelse nr. 599 af 30. april 2015 om dagtilbud)

 

(Bekendtgørelse nr. 1111 af 17.september 2015 om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge)

 

(Skrivelse nr. 9302 af 30. april 2015 om orientering om ny bekendtgørelse om dagtilbud)

 

Nye regler om videregivelse af oplysninger

Kommunen kan via Udbetaling Danmark uden dit samtykke samkøre nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder, udenlandske myndigheder og arbejdsløshedskasser til brug for kontrol i forbindelse med ansøgning om og nedsættelse af egenbetaling ift. tildelt økonomisk friplads. Samkøring kan ske med data fra egne registre. Resultatet af samkøringen kan i visse tilfælde samkøres med oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven – fx Post Danmark.” (§ 12 a)

Børnehuset "Mopælappen"
Halvejen 20
5960 Marstal
Tlf. 63 52 64 20
E-mail: kha@aeroekommune.dk
Dagligleder Karin Hansen

Se mere på Mopælappens hjemmeside mopaelappen.dk

 

Toftebo og Lilletoften skolefritidsordning

Lilletoften skolefritidsordning (0.-1. klasse)

Peder Skramsgade 6, 5960 Marstal

Tlf: 63525617

Mobil: 20294295

Toftebo skolefritidsordning (2. -3. klasse)

Møllevejen 40, 5960 Marstal

Tlf: 63525611

Mobil: 24807554

Email:

cki@aeroekommune.dk

toftebo@aeroekommune.dk

Leder: Charlotte Kisby

Hent folder HER

Åbningtid:

Mandag – torsdag 13:50 – 17:00

Fredag 13:50 – 16:00

I skoleferier kl 08:00 – 17:00 fredag dog 08:00-16:00

 

Grøn Smiley

Sygehusvejen 33 b
5970 Ærøskøbing
Tlf. 62 52 19 59
E-mail: kni@aeroekommune.dk
Dagligleder Karin Nielsen

Se mere på Kernehusets hjemmeside www.kernehuset.info












 

Øens grønne børnehave
Godthåb 12
5985 Søby
Tlf. 62 58 11 22

Læs mere på Pippihuset

Leder Minna Henriksen

Pippihuset er en privat børnehave med 25-30 pladser for de 3 - 6 årige

Dagplejens hjemmeside kan findes HER

Dagplejeleder Anne Bay Madsen
abm@aeroekommune.dk
St. Rise Skolevej 3
5970 Ærøskøbing
Tlf.: 63 52 56 12
Mobil: 24 44 25 21 

Forældrebetaling i daginstitutionerne for 2017

I familier med 3 børn eller flere i kommunal og privat pasning/institution er 3. barn og derover gratis. (billigste barn/børn).

Børn i fritidsordning som går i 3. klasse er fritaget for forældrebetaling skoleåret 2016-2017. Fritagelsen ophæves med virkning fra skoleåret 2017-2018.

 

Betalingen i dagplejen er over 12 måneder.

 

Dagpleje                                               kr. 2.705,00 pr. md.

 

Der kan ske fritagelse for forældrebetaling, når barnet holder fri samtidig med sin dagplejer.

 

Betalingen i vuggestue, børnehave samt fritidsordning er over 11 måneder – Juli måned er betalingsfri.

 

Vuggestue                                             kr. 2.710,00 pr. md.

  

Børnehave                                            kr. 2.171,00 pr. md.

 

Madordning i børnehave/vuggestue  kr.    708,00 pr. md.

 

Fritidsordning:

 

Eftermiddagsplads                               kr.   630,00 pr. md.

 

Morgenplads (i børnehaverne)            kr.  401,00 pr. md.

 

I fritidsordningen er der i skolernes ferie mulighed for en fuldtidsplads mod fuldtidsbetaling

kr. 1.001,00 pr. md., min. 1 uges varighed. (Juli måned ej betalingsfri).

 

Nuværende hel- eller delvis bevilget økonomisk friplads skal ikke genansøges, dog skal

indkomsten undersøges.

Hel- eller delvis friplads kan søges, såfremt husstandens samlede personlige indtægt er under

Kr. 528.200,-.

 

Tvivlsspørgsmål kan rettes til borgerservice.