Ærø Kommune tilbyder Åben, anonym rådgivning til børn, unge og familier i Ærø Kommune i samarbejde med Svendborg Kommune

Hensigten med rådgivningstilbuddet er at give børn, unge og familier et kortere behandlende og forebyggende tilbud om hjælp.

Formålet er, at afhjælpe og håndtere problemer inden de vokser sig store/større. Problemerne kan eksempelvis være:

  • Opdragelsesmæssige udfordringer
  • Reaktion på skilsmisse og samvær
  • Livstruende sygdom i familien
  • Kriser
  • Tab
  • Sorg
  • Ængstelighed/angst
  • Stress
  • Mobning

Ærø Rådgivningen kan hjælpe med til at:

  • Rådgive og vejlede
  • Informere
  • Henvise til andre tilbud fra Ærø Kommune

Vi har til huse i ”Knasten”, Kildehaven 4, 5970 Ærøskøbing.

Der er åben for konsultation efter aftale 2 gange om måneden, i tidsrummet 08.45 - 14.30.

Åben, anonym rådgivning varetages af professionelle rådgivere, som de øvrige dage har til huse i Rådgivningshuset i Svendborg.

Ring på tlf. 62 23 46 46, i telefontiden, mandag - torsdag kl. 09.00 - 13.00 og torsdag tillige kl. 16.00 - 17.00 for at aftale nærmere.

Lovgivning
Tilbuddet om åben, anonym rådgivning ydes efter servicelovens § 11 stk. 1 og 2.

Der stilles ikke krav om oplysning om navn eller andre data.

Hvis problemet, der beskrives under samtalerne, vurderes for omfattende, kan personalet være nødsaget til at handle på det og sende en underretning til Ærø Kommune på trods af anonymitet efter servicelovens § 153.