
Sygedagpenge
Regler for at få sygedagpenge
For at få sygedagpenge skal du som hovedregel:
- Bo i Danmark
- betale skal af din indtægt
- opfylde et nærmere fastsat krav om beskæftigelse, og
- være fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller tilskadekomst
Satser
Du kan se satserne hos Borger.dk (link i højre side).
Ved længerevarende sygdom
Er du sygemeldt i mere end 8 uger, indkalder Jobcenter Ærø dig til en samtale for at udarbejde en plan for, hvornår du kan vende helt eller delvist tilbage på arbejde. Ideen er, at arbejdet skal tilpasses dine ressourcer.
Delvis uarbejdsdygtighed
Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte dagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger.
Endelig skal du være fraværende fra arbejdet i mindst 4 timer om ugen.
Udbetaling for ansatte
Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpenge. Det er en betingelse for at modtage dagpenge fra arbejdsgiveren, at du straks sygemelder dig til arbejdsgiveren.
Udbetaling for selvstændige
Til selvstændige erhvervsdrivende er det kommunen, der udbetaler sygedagpenge.
Syg inden ferien
Du kan udskyde ferien, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den 1. feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået, skal du melde dig rask.
Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindelig havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør du ikke det, skal du møde på arbejde, når du er blevet rask.
Hvis du bliver syg under en ferie, har du ikke ret til sygedagpenge, men er du stadig syg efter feriens afslutning, har du ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.
Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger hos Ærø Kommune, Kultur- og Socialafdelingen, Statene 2, 5970 Ærøskøbing, tlf. 63 52 50 00.


