Udviklingsstrategi for Ærø kommune

Kommunalbestyrelsen har den 15. oktober 2008 vedtaget udviklingsstrategi for Ærø Kommune 2008-2013. I foråret 2010 er der i forbindelse med kommunalbestyrelsens årlige visionsseminar indarbejdet en række præciseringer af visionerne i udviklingsstrategien. Præciseringer der målretter og konkretiserer tidsfastsatte målbare mål for kommunes fremadrettede udviklingsopgaver samt markerer en forandring i forhold til den nuværende drift. Udviklingsstrategien foreligger derfor i en revideret udgave.


Udviklingsstrategien skal være kernen i Ærø Kommunes virke. Her præsenteres kommunens udfordringer og den vision, de strategiske indsatsområder og de handlinger, der skal sætte skub i en positiv udvikling i kommunen.

Udviklingsstrategien har konkret indflydelse på følgende politiske beslutningsprocesser:
Udvælgelse af indsatsområder i kommuneplanen (planstrategien)
Formulering af sektorpolitikker (fx børn- og ungepolitik)
Fastlæggelse af resultatmål i rammebevillingerne
Prioritering af nedskæringer og udviklingsønsker ved budgetlægningens prioriteringsdebat.

Udviklingsstrategi