Leo Holms Blog

Personlig info:

Leo Holm

Ommelsvejen 36
5960 Marstal
Liste: C
Tlf.: 6253 2069 
leo@aeroekommune.dk


Sommerhusområder

D. 24. oktober 2008 19:20:00
Kategorier: Fritidshustilladelser

Hej Ole

 

Det er korrekt at der er et område i Borgnæs, men der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for ar udvide dette område. Ærø trænger til et eller flere sommerhusområder og jeg er ikke i tvivl om nye sommerhusområder vil give det Ærøske turistliv et løft. Det vil gøre at vi også får turister uden for den sæson, der normalt kun er 7 uger.

Dog skal sommerhusområderne planlægges, og tilpasses, så de passer ind i den Ærøske natur.

I forbindelse med den nye kommunalplan, som skal udarbejdes, har vi i 7-mandsgruppen været rundt på Ærø for at se på hvor byudvikling og sommerhusområder kunne placeres og udbygges. I den forbindelse har vi da også området i Borgnæs, som et oplagt område der kunne udvides med flere sommerhuse.

Nu er jeg jo ganske ny i kommunalpolitik, men jeg kan ikke forestille mig at man som kommunalpolitiker har sagt nej til sommerhusområder, det er godt nok for dumt, såfremt dette er tilfældet.

Det er svært at råbe ministre og politikere op inde på Christiansborg, og jeg har personligt i forbindelse med et møde, med Connie Hedegård, fremført det urimelige i, at vi ikke på Ærø har fået del i de sommerhustilladelser der er givet rundt om i landet, men uden held.

 Vi skal på Ærø gå mere aktivt og helhjertet ind i kampen om at få nogle flere sommerhustilladelser til Ærø.

 

-         og gid så at solen må skinne på os alle :-)



3 kommentar(er)

Oprydning på min blog

D. 13. september 2008 17:25:00
Kategorier: Indlæg fra 2007
I forbindelse med lidt oprydning på min blog er der desværre sket det at nogle ældre indlæg er forsvundet. Det har desværre ikke været muligt at genskabe de slettede indlæg, hvilket jeg beklager.
Det drejer sig hovedsaligt om indlæg fra 2007 og kommentalt til disse, og jeg haft webmasteren til at hjælpe mig men desværre var indlæggene væk.

1 kommentar(er)

Fritidshustilladelser

D. 22. august 2008 21:30:00
Kategorier: Fritidshustilladelser

Fritidshuse eller ej?

Som man kan se af referaterne fra Teknik- og havneudvalget har jeg flere gange stemt imod at der ikke gives fritidshustilladelse til ejendomme, beliggende i Marstal by.

Jeg mener at der burde være en klar grænse, og faste rammer, for hvad der kan gives fritidshustilladelse til, og jeg mener at en grænse på omkring 120 m2 boligareal vil være rimeligt, og desuden bør udendørsarealet også bør tages med i betragtningen, når der skal gives fritidshustilladelse.

 

Man skal tænke på, at har man et hus med 120 m2 boligareal, inkl. 1 sal, vil man efter en renovering af huset, skulle leve op til de nye bygningskrav, hvilket gør at ydervægge og ikke mindst væggene på lofterne skal være op til ½ meter tykke pga isolering.

Dette vil jo gøre at boligarealet bliver det mindre, idet man skal huske på at boligarealet opmåles på ydervægge og ikke indervægge. Så det 120 m2 hus bliver noget ”mindre” efter en ombygning efter gældende regler.

Derfor er min holdning at huse på omkring 120 m2 samlet boligareal, burde være fritidshuse.

Da vi ikke her på Ærø har sommerhusområder, vil det kun være huse i det nuværende byggeri der sælges til sommerhuse, så ved at sige nej til fritidshustilladelser afskærer vi os for at få flere turister til øen. Desuden er der flere eksempler på at fritidshuse senere bliver til helårshuse, idet folk renoverer husene, for når de så går på pension, vælger at flytte til Ærø.

 Hvad mener du om dette, det kunne jeg godt tænke mig at høre om?



11 kommentar(er)

Svar til Nils

D. 22. august 2008 19:45:00
Kategorier: Energibesparelser

Hej Nils

At jeg først svarer på din kommentar nu, skyldes problemer med at få min kommentar lagt ind på min blog

Om Miljøministeren har givet Miljøcenter Odense ret i deres afgørelse og tilsendt dette til Ærø Kommune, må jeg indrømme at jeg ikke er klar over, men såfremt der er, eller der kommer, et svar burde det selvfølgelig fremgå af Kommunens hjemmeside, på samme måde, som VVM redegørelsen og lokalplaner for vindmølleprojektet i Bregninge gør. Et sådant svar bør være tilgængeligt på hjemmesiden, så borgerne bliver informeret om de ting der sker, information til borgerne er vigtigt og jo mere information, jo færre misforståelser, vil vi komme ud for.

 

”Fællesskab gør stærkt” skriver du, og jeg er enig, og jeg så gerne at vi her på Ærø fik en bred opbakning til arbejdet med VE og fik nedsat nogle arbejdsgrupper der kunne arbejde med forskellige tiltag, på samme måde om man gjorde i Energikontorets start, i starten af firserne. Det arbejde som Lars Davidsen og Lars Ole m.f flere satte i gang, har lagt kimen til det VE vi i dag har på Ærø. Skal vi her på Ærø stadig være med på VE siden, så skal vi til at komme op af stolene, vi er nu ikke længere fremme end så mange andre områder i Danmark, og derfor er det vigtigt at vi igen får liv i græsrødderne, så vi også uden for de kollektive forsyningsområder, får skabt nogle bæredygtige små samfund, og igen være med til at være forgangs Ø for resten af verden.

 

Vores VE-kontor og Energikontoret kunne jo være tov holdere på sådanne projekter og samle alle informationer på en hjemmeside (for eksempel som på: http://www.aeroe-ve.dk/historien.htm) så folk kan se hvad arbejdsgrupperne arbejder med og hvor langt de er.

 

- og gid så at solen vil skinne på os all:-)



1 kommentar(er)

Når vi målet?

D. 23. marts 2008 19:10:00
Kategorier: Energibesparelser

Vindmøller en saga blot på Ærø!

 

Ja sådan kunne man læse i FAA påskelørdag, idet miljøcenter Odense har benyttet sig af sin vetoret og siger stop for flere vindmøller på Ærø.

 

Kan vi så på Ærø, nu ikke blive 100 % selvforsynende på energiområdet?

 

Jeg tror faktisk at vi kan komme tæt på de 100 %, men ville 80 % da ikke også være et godt mål.

 

Vi kunne jo starte med renovere de 3 små møller i Bregninge, så vil jeg tro at de kunne producere omkring 0,9 MW, det ville jo hjælpe os lidt på vejen til vores mål.

 

Umiddelbart ville de 3 store møller i Rise og de 3 små i Bregninge efter min mening kunne lave ca. 70 % af vores elforbrug her på Ærø.

 

De sidste % kunne vi måske få, såfremt vi nu samle alle kræfterne i samme ”kurv”, så vi sammen kunne lave nogle gode energibesparelser og andre tiltag der gjorde vi kom tættere på vores mål.

 

Kunne vi få samme engagement i en sparegruppe, som vi har set i de grupper der har været for og i mod møller i Bregninge, så tror jeg vi kunne nå målet.

 

Kommunen er godt i gang, idet der fra den 1. februar i år har været ansat en energiansvarlig i kommunen, en ting der har glædet mig, idet dette har været en af mine ”kæpheste” siden min første dag i kommunalpolitik.

 

På næste møde i VE-organisationen, hvor jeg sidder vil jeg  foreslå at der nedsættes en gruppe med det ene formål, at reducere Ærøs energibehov, og gruppen skal have et bredt folkeligt arrangement.

 

Jeg så gerne at de to grupper, som jeg omtalte her oven for, fik en central rolle i en sådan sparegruppe, for i debatten for og i mod møller i Bregninge, kom der virkelig mange gode ideer frem, så lad os da samle kræfterne i en kurv, til gavn for Ærø.

 

- og gid så at solen må skinne på os alle :-)



4 kommentar(er)

Kommentar til Pers Indlæg

D. 31. januar 2008 20:10:00
Kategorier: Alkohol

Ja jeg må da desværre give Per ret i, at der er et problem vedr. alkohol, her på Ærø.

Dette er også vigtigt, som Per skriver, at man tager fat omkring problematikken allerede i folkeskolen. For mit eget vedkommen har vi en datter der går i 5 klasse og her har vi alle forældre, lavet en alkohol aftale.

I denne aftale har vi blandt andet nedskrevet nogle regler, som vi forældre, til børn i 5A, mener vore børn skal leve op til og overholde. Aftalen går meget kort ud på at alkohol og børn høre ikke sammen og desuden har vi i aftalen, lagte nogle linier for hvor når vores børn skal være hjemme m.m.

Her ser i lidt af de aftaler vi har indgået:

  • Ved private klassefester må der ikke serveres eller medbringes alkohol eller andre rusmidler.
  • Ved private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede.
  • Børn og alkohol hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 5. a.
  • De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget vi har tillid til. Er vi i tvivl - eller undrer vi os – ringer vi til hinanden.
  • Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, kontakter vi de pågældende forældre.

Jeg håber da at en sådan aftale vil være med til at udskyde vore børns alkohol debut i nogle år.

Et af de største problemer desuden er at vi bor i et ”lille” samfund, hvor vi har svært ved at sige til naboen, ”sig mig har du ikke et problem, som vi skal hjælpe dig med”, men det problem mener naboen måske ikke han/hun har, og så bliver vi måske uvenner, og det kan vi ikke lide i vores ”lille” samfund.

Som jeg skrev til det første indlæg der kom på min blog, fra Lone, så vil jeg da her igen slå et slag for de frivillige organisationer der gør et stort arbejde også inden for alkohol behandling og rådgivning.

Dette var lige min første hurtige kommentar til Pers indlæg på min blog, men jeg at høre da gerne fra andre som har gode ideer til hvordan vi kan løse problematikker omkring alkohol problematikker her på Ærø

- og gid så at solen må skinne på os alle



3 kommentar(er)