
Leo Holms Blog
![]() | Personlig info: Leo HolmOmmelsvejen 36 |
1. oktober 2008 - 1. november 2008
Sommerhusområder
D. 24. oktober 2008 19:20:00Kategorier: Fritidshustilladelser
Hej Ole
Det er korrekt at der er et område i Borgnæs, men der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for ar udvide dette område. Ærø trænger til et eller flere sommerhusområder og jeg er ikke i tvivl om nye sommerhusområder vil give det Ærøske turistliv et løft. Det vil gøre at vi også får turister uden for den sæson, der normalt kun er 7 uger.
Dog skal sommerhusområderne planlægges, og tilpasses, så de passer ind i den Ærøske natur.
I forbindelse med den nye kommunalplan, som skal udarbejdes, har vi i 7-mandsgruppen været rundt på Ærø for at se på hvor byudvikling og sommerhusområder kunne placeres og udbygges. I den forbindelse har vi da også området i Borgnæs, som et oplagt område der kunne udvides med flere sommerhuse.
Nu er jeg jo ganske ny i kommunalpolitik, men jeg kan ikke forestille mig at man som kommunalpolitiker har sagt nej til sommerhusområder, det er godt nok for dumt, såfremt dette er tilfældet.
Det er svært at råbe ministre og politikere op inde på Christiansborg, og jeg har personligt i forbindelse med et møde, med Connie Hedegård, fremført det urimelige i, at vi ikke på Ærø har fået del i de sommerhustilladelser der er givet rundt om i landet, men uden held.
Vi skal på Ærø gå mere aktivt og helhjertet ind i kampen om at få nogle flere sommerhustilladelser til Ærø.
- og gid så at solen må skinne på os alle :-)
3 kommentar(er)
Tilbage



