
Leo Holms Blog
![]() | Personlig info: Leo HolmOmmelsvejen 36 |
1. marts 2008 - 1. april 2008
Når vi målet?
D. 23. marts 2008 19:10:00Kategorier: Energibesparelser
Vindmøller en saga blot på Ærø!
Ja sådan kunne man læse i FAA påskelørdag, idet miljøcenter Odense har benyttet sig af sin vetoret og siger stop for flere vindmøller på Ærø.
Kan vi så på Ærø, nu ikke blive 100 % selvforsynende på energiområdet?
Jeg tror faktisk at vi kan komme tæt på de 100 %, men ville 80 % da ikke også være et godt mål.
Vi kunne jo starte med renovere de 3 små møller i Bregninge, så vil jeg tro at de kunne producere omkring 0,9 MW, det ville jo hjælpe os lidt på vejen til vores mål.
Umiddelbart ville de 3 store møller i Rise og de 3 små i Bregninge efter min mening kunne lave ca. 70 % af vores elforbrug her på Ærø.
De sidste % kunne vi måske få, såfremt vi nu samle alle kræfterne i samme ”kurv”, så vi sammen kunne lave nogle gode energibesparelser og andre tiltag der gjorde vi kom tættere på vores mål.
Kunne vi få samme engagement i en sparegruppe, som vi har set i de grupper der har været for og i mod møller i Bregninge, så tror jeg vi kunne nå målet.
Kommunen er godt i gang, idet der fra den 1. februar i år har været ansat en energiansvarlig i kommunen, en ting der har glædet mig, idet dette har været en af mine ”kæpheste” siden min første dag i kommunalpolitik.
På næste møde i VE-organisationen, hvor jeg sidder vil jeg foreslå at der nedsættes en gruppe med det ene formål, at reducere Ærøs energibehov, og gruppen skal have et bredt folkeligt arrangement.
Jeg så gerne at de to grupper, som jeg omtalte her oven for, fik en central rolle i en sådan sparegruppe, for i debatten for og i mod møller i Bregninge, kom der virkelig mange gode ideer frem, så lad os da samle kræfterne i en kurv, til gavn for Ærø.
- og gid så at solen må skinne på os alle :-)
4 kommentar(er)
Tilbage



