
Leo Holms Blog
![]() | Personlig info: Leo HolmOmmelsvejen 36 |
1. januar 2008 - 1. februar 2008
Kommentar til Pers Indlæg
D. 31. januar 2008 20:10:00Kategorier: Alkohol
Ja jeg må da desværre give Per ret i, at der er et problem vedr. alkohol, her på Ærø.
Dette er også vigtigt, som Per skriver, at man tager fat omkring problematikken allerede i folkeskolen. For mit eget vedkommen har vi en datter der går i 5 klasse og her har vi alle forældre, lavet en alkohol aftale.
I denne aftale har vi blandt andet nedskrevet nogle regler, som vi forældre, til børn i 5A, mener vore børn skal leve op til og overholde. Aftalen går meget kort ud på at alkohol og børn høre ikke sammen og desuden har vi i aftalen, lagte nogle linier for hvor når vores børn skal være hjemme m.m.
Her ser i lidt af de aftaler vi har indgået:
- Ved private klassefester må der ikke serveres eller medbringes alkohol eller andre rusmidler.
- Ved private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede.
- Børn og alkohol hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 5. a.
- De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget vi har tillid til. Er vi i tvivl - eller undrer vi os – ringer vi til hinanden.
- Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, kontakter vi de pågældende forældre.
Jeg håber da at en sådan aftale vil være med til at udskyde vore børns alkohol debut i nogle år.
Et af de største problemer desuden er at vi bor i et ”lille” samfund, hvor vi har svært ved at sige til naboen, ”sig mig har du ikke et problem, som vi skal hjælpe dig med”, men det problem mener naboen måske ikke han/hun har, og så bliver vi måske uvenner, og det kan vi ikke lide i vores ”lille” samfund.
Som jeg skrev til det første indlæg der kom på min blog, fra Lone, så vil jeg da her igen slå et slag for de frivillige organisationer der gør et stort arbejde også inden for alkohol behandling og rådgivning.
Dette var lige min første hurtige kommentar til Pers indlæg på min blog, men jeg at høre da gerne fra andre som har gode ideer til hvordan vi kan løse problematikker omkring alkohol problematikker her på Ærø
- og gid så at solen må skinne på os alle
3 kommentar(er)
Tilbage



