Leo Holms Blog

Personlig info:

Leo Holm

Ommelsvejen 36
5960 Marstal
Liste: C
Tlf.: 6253 2069 
leo@aeroekommune.dk

Sommerhusområder

D. 24. oktober 2008 19:20:00
Kategorier: Fritidshustilladelser

Hej Ole

 

Det er korrekt at der er et område i Borgnæs, men der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for ar udvide dette område. Ærø trænger til et eller flere sommerhusområder og jeg er ikke i tvivl om nye sommerhusområder vil give det Ærøske turistliv et løft. Det vil gøre at vi også får turister uden for den sæson, der normalt kun er 7 uger.

Dog skal sommerhusområderne planlægges, og tilpasses, så de passer ind i den Ærøske natur.

I forbindelse med den nye kommunalplan, som skal udarbejdes, har vi i 7-mandsgruppen været rundt på Ærø for at se på hvor byudvikling og sommerhusområder kunne placeres og udbygges. I den forbindelse har vi da også området i Borgnæs, som et oplagt område der kunne udvides med flere sommerhuse.

Nu er jeg jo ganske ny i kommunalpolitik, men jeg kan ikke forestille mig at man som kommunalpolitiker har sagt nej til sommerhusområder, det er godt nok for dumt, såfremt dette er tilfældet.

Det er svært at råbe ministre og politikere op inde på Christiansborg, og jeg har personligt i forbindelse med et møde, med Connie Hedegård, fremført det urimelige i, at vi ikke på Ærø har fået del i de sommerhustilladelser der er givet rundt om i landet, men uden held.

 Vi skal på Ærø gå mere aktivt og helhjertet ind i kampen om at få nogle flere sommerhustilladelser til Ærø.

 

-         og gid så at solen må skinne på os alle :-)



08-11-2008 18:50

Kommentar af: Torben Holm

Til Leo Holm
jeg er helt enig med dig i at vi skal have flere sommerhus områder,du har ligeledes min sympati når du stemmer imod dine kolleger når det tages beslutninger om der kan gives fritidshustilladelse, boomet med at købe fritidshuse er jo nok ovre for denne gang, lad os håbe der atter kommer gang i økonomien.Jeg finder det svært at forstå at der ikke kan gives fritidshustilladelser til gamle byhuse der vil være vanskelige at hæve til nutidens krav til ernergi rigtighed og som ikke opfylder de krav som den fastboende Ærøbo kræver af sin bolig, til gengæld bliver mange fritidshuse brugt hele året i weekends og ferier og ejerne af disse er gode ambassadører for øen, husene bliver generelt godt vedligeholdt,
Personlig er jeg så glad for at være her og er her så meget så jeg egentlig gerne ville flytte min adresse her over, så jeg også kunne bidrage med mine skattepenge, men det går desværre ikke for så mister jeg fritidshus tilladelsen, og kan temmelig sikkert ikke generhverve den, med risiko for at stå med et usælgeligt hus eller et hus der skal sælges under markedspris,
Stoppe affolkningen er svært og vi bliver stadig færre, selvom kommunen påstår her er mindre fraflytning end tilflytning??? her er jeg bange for at kursister tælles med? Så lad os tage pænt i mod fritidshus ejerne, og ikke lægge 50% oven på deres havne leje, de fastboende der har flere både giver jo heller ikke + 50% for deres 2. båd. eller skjule prisforhøjelser ved at tage for strøm for alle både over6 m. dog ikke åbne joller, de får aldrg startet ders Sabb uden lader i land ,men det skal være gratis, jeg sejler for sejl uden el om bord men skal alligevel slippe en skilling.
Ligeledes mener jeg at fjernvarme skal betales efter forbrug 100% som det er nu er det af mindre betydning hvor meget man bruger, de 1. 6/7 tusinde er jo alligevel grund afgifter.
Hvis alle blev behandlet lige ville det være mere attraktiv at være her som deltidsærøbo
Venlig hilsen
Torben Holm

09-11-2008 11:44

Kommentar af: Leo Holm

Hej Torben
Det er jo svært at være uenig med dig, på området omkring fritidshustilladelser. Specielt når man tænker på de krav der i dag stilles på energiområdet og isoleringstykkelser, så vil de små huse blive endnu mindre.
Angående det med at flytte til Ærø og du dermed mister fritidshusstatus på din ejendom, da ved jeg at der gælder specielle regler i henhold til Planloven. Da jeg er usikker på disse regler vil jeg undersøge dem og komme tilbage når jeg har et svaret. Min holdning er, at selvfølgelig skal du ikke miste din fritidshustilladelse fordi du flytter til Ærø, men selvfølgelig er der en lovgivning der skal overholdes, også på dette punkt.
Havnelejen er på Ærø billig, ingen tvivl om det, set i forhold til andre havne omkring os. Jeg har selv stemt for at fritidshusejere skal betale 50 % mere i havneafgift, og det ud fra den betragtning at de ikke betaler skat her på Ærø. Din betragtning omkring fastboendes båd nr. 2 kan jeg godt følge dig i, og omkring strømforbrug, så burde havnelejen sættet efter at alle både bruger strøm, idet det er alt for svært og bureaukratisk at styre dette. Der burde så være en fast takst for dem der ligger i vander en del af året og dem der ligger i vandet hele året betaler efter måler, i vinter halvåret.
Ang. fjernvarme og priser på dette, så vil jeg ikke bruge dette forum til at debattere dette, idet jeg som driftsleder på fjernvarmen har valgt at holde arbejde og politik adskilt, hvilket jeg håber du kan forstå.
Jeg håber at Ærø kan byde på så meget, i forhold til andre områder i landet, så vi kan få flere fastboende og ikke mindst fritids- sommerhuse bruger.

- og gid så at solen må skinne på os alle :-)

02-08-2009 01:23

Kommentar af:

Navn:
Email: (Offentliggøres ikke)
URL:
Kommentar:



Tilbage