
Leo Holms Blog
![]() | Personlig info: Leo HolmOmmelsvejen 36 |
Svar til Nils
D. 22. august 2008 19:45:00Kategorier: Energibesparelser
Hej Nils
At jeg først svarer på din kommentar nu, skyldes problemer med at få min kommentar lagt ind på min blog
Om Miljøministeren har givet Miljøcenter Odense ret i deres afgørelse og tilsendt dette til Ærø Kommune, må jeg indrømme at jeg ikke er klar over, men såfremt der er, eller der kommer, et svar burde det selvfølgelig fremgå af Kommunens hjemmeside, på samme måde, som VVM redegørelsen og lokalplaner for vindmølleprojektet i Bregninge gør. Et sådant svar bør være tilgængeligt på hjemmesiden, så borgerne bliver informeret om de ting der sker, information til borgerne er vigtigt og jo mere information, jo færre misforståelser, vil vi komme ud for.
”Fællesskab gør stærkt” skriver du, og jeg er enig, og jeg så gerne at vi her på Ærø fik en bred opbakning til arbejdet med VE og fik nedsat nogle arbejdsgrupper der kunne arbejde med forskellige tiltag, på samme måde om man gjorde i Energikontorets start, i starten af firserne. Det arbejde som Lars Davidsen og Lars Ole m.f flere satte i gang, har lagt kimen til det VE vi i dag har på Ærø. Skal vi her på Ærø stadig være med på VE siden, så skal vi til at komme op af stolene, vi er nu ikke længere fremme end så mange andre områder i Danmark, og derfor er det vigtigt at vi igen får liv i græsrødderne, så vi også uden for de kollektive forsyningsområder, får skabt nogle bæredygtige små samfund, og igen være med til at være forgangs Ø for resten af verden.
Vores VE-kontor og Energikontoret kunne jo være tov holdere på sådanne projekter og samle alle informationer på en hjemmeside (for eksempel som på: http://www.aeroe-ve.dk/historien.htm) så folk kan se hvad arbejdsgrupperne arbejder med og hvor langt de er.
- og gid så at solen vil skinne på os all:-)
Tilbage




Kommentar af: